Bliv medlem af BISQUITfabrikken

Velkommen til BISQUITfabrikken!

Vi tilbyder utraditionelle madlavningskurser i inspirerende omgivelser.  Vi har et professionelt udstyret køkken i hjertet af Jægersborggades kreative iværksættermiljø og vores undervisere er både dygtige formidlere og specialister på hver deres område. Tag med på en rejse med smagsoplevelser fra alle verdenshjørner med BISQUITfabrikken som guide.

Vi er også en forening. Vi holder medlemsarrangementer som jule- og sommerfester, filmfremvisning og foredrag, man som medlem kan deltage i. Som medlem af BISQUITfabrikken kan du også gå på et fast kogeskolehold, der gennem en sæson deltager i en række workshops i fællesskab. Vores medlemmer kan leje vores lokaler til egne kultur-arrangementer og får desuden rabat på workshops og events.

Årligt kontingent for et personligt medlemskab er kr 400, kontingentet for firmaer (hvor mere end én person skal benytte vore faciliteter) er kr 1.000 årligt. 

Hvis du ønsker at melde dig ind i foreningen, så send en mail til hanne@bisquitfabrikken med dit navn, adresse og mailadresse.

Vi glæder os til at se dig i BISQUITfabrikken!