Børn og unge

Hanne Holm

Med en thailandsk far har Hanne Holm fået thaimaden ind med modermælken, og hendes kogebøger har lært mange danskere at lave thailandsk mad hjemme i eget køkken. Hun er oprindelig uddannet grafiker, men har undervist i thailandsk madlavning og skrevet kogebøger siden begyndelsen af 1990’erne. Ved siden af sin undervisningsvirksomhed og bogproduktion udvikler Hanne opskrifter for bl.a. VoresMad.dk, hvor hun har fokus på unge studerende, der lige er flyttet hjemmefra. I 2002 stiftede Hanne Holm kogeskolen BISQUITfabrikken. Hannes kurser på kogeskolen har temaer som Klassisk Thaikøkken, Thai Tapas, vietnamesiske og indiske menuer og Sund og billig mad på SUbudget.

Mail: hanne@bisquitfabrikken.dk
Webside: Hanneholm.dk

Charlotte Nowak

Charlotte Nowak er tidligere Michelin-kok (på bla. Era Ora og Restaurationen i København) og opskriftudvikler for Hjerteforeningen og magasinet ‘Vores Børn’, som i dag underviser i madkundskab og sørger for sund frokost til eleverne på en privatskole. Charlotte har udgivet en række kogebøger til børn.

Mail: charlotte.nowak@pc.dk

Runes Mad

Rune Toft er udlært kok i 2002 og driver firmaet Runes Mad. Runes mad henter inspiration fra hele verden, men typisk er udgangspunktet danske råvarer tilsat en håndfuld krydderier, der giver et smagsnuanceret og spændende køkken. Runes tilgang til maden er ærlighed og et ønske om at få det bedste frem i de enkelte råvarer. I BISQUITfabrikken holder Rune workshops med temaer som: Tacos og håndholdte mexi-snacks og Den store bagedag. Om det mexikanske tema siger Rune:

‘Efter mange rejser rundt i Mexico er mit hjerte solgt til deres fantastiske køkken! Det mexicanske gadekøkken har medvind verden over, og det med rette. Der er virkelig knald på smagene, surt, sødt og varmt! Vi dykker ned i det køkken, man typisk støder på i strandbyerne; fisk og skaldyr samt bløde tacos og masser af Antojitos (Mexicanske småretter)’

Mail: kontakt@runesmad.dk

Webside: runesmad.dk

Steen Larsen

Steen Larsen er læreruddannet med speciale i madlavning og ernæring. Steen har udgivet 18 kogebøger og medvirket i en tv-serie med børn i køkkenet. I BISQUITfabrikken underviser Steen i madlavning med temaer som: Hotdog-værksted, Down Under – Australsk mad, Dansk frokost med eksotisk twist, POPMAD – Mad med farver, Mad fra Levanten og Vanille – En flig af himmerriget

Mail: larsen.steen@mail.dk